Ungerne i #Farsunivers er efterhånden blevet så store, at det næsten kræver en Doodle, tre familiegrupper på Messenger og en mindre FN-forhandling at finde to uger, hvor alle kan samtidig.

Den mindste er blevet teenager, de to store har fået deres egne liv, arbejde, studier og kærester, og pludselig er det ikke længere mig og mor, der bestemmer, hvornår sommerferien ligger.

Men på mirakuløs vis lykkedes det igen.

Så endnu engang pakker vi cykeltaskerne og tager afsted alle seks.

Sidste år var det Donau. I år har vi byttet alkoholfrie tyskerøl og veganske wienerschnitzel (+- for man skal huske, at af alle religioner er fanatisme dog den værste) ud med baguettes, croissanter og forhåbentlig lidt flere caféer undervejs. Turen går til Frankrig, hvor vi vil følge Canal de Garonne fra Bordeaux mod Toulouse.

Vi starter med en enkelt etape hvor vi indhebter Tour de France feltet, som har mål i Bordeaux samme dag som os. Og så slutter vi i Paris, når Frankrig taber finale mod Norge i det der fodbold WM.

Men altså, synes I ikke det lyder vældig romantisk, men sådan en cykeltur for hele familien.

Lange alléer med gamle platantræer, små landsbyer, vinmarker, sluser, kanalbåde og sydfransk sommer.

Virkeligheden bliver sikkert en blanding af det ovenstående – og spørgsmålet “Er der langt endnu?”, punkteringer, svedige cykelhjelme og en far, der insisterer på, at Google Maps selvfølgelig har ret, selv om resten af familien mener, vi er kørt forkert.

Det er efterhånden blevet en tradition, at vi holder ferie på denne måde.

Der sker noget, når man cykler sammen. Man får talt med hinanden på en anden måde. Man kan ikke bare forsvinde ind på sit værelse eller gemme sig bag en skærm. Man følges ad, holder pauser, finder is, bliver uvenner over småting og gode venner igen fem minutter senere.

Og så er der bøgerne.

Det er efterhånden lige så vigtigt som cykelhjelm og lappegrej.

Sidste år forsøgte vi at pakke bøger, som mindst tre i familien havde lyst til at læse. Det lød som en genial idé.

Indtil far fandt en roman på omkring tusind sider, som selvfølgelig også skulle med.

Jeg bilder mig selv ind, at den sagtens kunne være i cykeltasken.

Resten af familien mente, at én af os så måtte blive hjemme.

Jeg nåede igennem både tur og de 1082 sider i Under brostenene, stranden! af Johan Harstad

I år har vi igen pakket lidt fælles læsning og lidt hver for sig.
Jeg er mere beskeden har taget Indkredsning af Carl Frode Tiller som kun har 346 sider, men som så er bind 1 i en triologi, så…..

Det bliver spændende at se, om bøgerne når længere end de første 50 sider, eller om de må konkurrere med franske markeder, svømmebassiner, god mad og udsigten fra næste kanalbro.

Vi starter i Bordeaux, hvor vi lige skal vænne os til, at ferie ikke handler om at skynde sig, men om at finde den nærmeste bager.

Derefter går det stille og roligt mod Toulouse med tid til både små afstikkere og spontane oplevelser. Måske bliver det et glas lokal vin. Måske bliver det paddleboards på kanalen. Måske ender vi i en forlystelsespark. Måske bliver dagens største oplevelse bare den perfekte citron-tærte.

Det er lidt det, der er pointen.

Vi har en plan.

Men de bedste ferieminder er næsten altid dem, der ikke stod i planen.

Vi er derfor mere eller mindre offline de næste uger.

Hvis der dukker et særligt smukt kanalstykke, en fantastisk bager, en uventet omvej eller et familiebillede op, så deler vi sikkert lidt undervejs.

Følg gerne med på ruten som kan følges HER

Og hvis du selv går med en lille drøm om en cykelferie, kan Canal de Garonne meget vel være et af de steder, hvor drømmen skal prøves af.

À bientôt.

Du kan følge (måske) lidt med her:

Instagram:

• https://www.instagram.com/williamlorentzo/
• https://www.instagram.com/saintmichels/

Ungerne i #Farsunivers er nu blevet så store, at den mindste kan kaldes teenager, den mellemste er flyttet sammen med sin kæreste og den største har gang i karrieren.

Det betyder også at det er lidt mere udfordrende, at samle alle til at lave noget fælles i ferien, for de har alle deres egne planer. MEN i år er det igen lykkedes at finde en fælles rejse, oven i købet i 14 dage.

Det betyder en togtur til Passau i Tyskland, hvor vi leger cykler, og kører langs Donau til til Wien i Østrig.

Undervejs sætter vi det nyeste familiemedlem af i Kolding, hvor han skal ud at være skibshund de næste 14 dage med Svigermor og Svigerfar, som han af en eller anden grund føler sig het tryg ved, men det er selvfølgelig heller ikke hundes svigermor 😉

Nå men vi er på vej og er bare off de næste 14 dage, ruten er langs der schönen blauen Donau så jeg forventer ikke de helst store tour de franc bjergtoppe, og måske et vinslot eller to undervejs. Det kan jo være at vi deler lidt fotos eller erfaringer undervejs.

Du kan følge ruten her, hvis du selv vil en tur langs den grågrønne grumsede …. flod – vi kan sikkert også følges på —

https://www.instagram.com/williamlorentzo/
https://www.instagram.com/saintmichels/

Vores første udfordring på cykelturen langs Donau med kone og fire ”børn” i alderen fra 13 til 25 år, var at pakket med bøger, hvor vi havde aftalt vi skulle have bøger med som mindst 3 af os ville læse!

Så havde b.la. pakket “Habita” Theis Ørntoft som måske mest rammer de maskuline voksne og “De nye kvinder” af Rikke Andersen., “Rødover Blues” af Jonas Bengtson som er til os alle. 

Men så udkom denne mursten i går af Johan Harstad Under brostenene, stranden! på dansk – og den råbte bare LÆS mig, når nu du var så vild med hans Max, Mischa & Tet-offensiven – Men den er på 1082 sider, så jeg må jo nok skuffe familien, for der er vist kun plads til denne forventningsfulde perle til FAR……

Ruten er har navnet Donau Radweg eller Danube Bike Trail og er en del af den internationale cykelrute EuroVelo 6,

https://www.google.com/maps/d/u/0/viewer?mid=1FyXkGLWnTqGBmtSE27RHjXegCXA&femb=1&ll=48.379827962997396%2C14.922846800000034&z=9

Den grønne omstilling må ikke betyde, at vi skal lave vores liv om eller det bliver i hvert fald ofte konklusionen, både i farsunivers og på verdensscenen, når vi skal træffe klimarigtige valg. Derfor køber vi klimakompensation, når vi skal flyve, og regner ikke vores forbrug af udenlandske varer med i klimaloven. I anledning af COP27 får du her tre skrivebordsøvelser, som du kan overføre til dit privatliv for at blive en bedre forælder og et mere helt menneske, uden at det hele bliver for surt. Det har Dagbladet Information fundet nogle fantastiske og aktuelle eksempler på. I #Farsunivers er det i hvert fald løbende diskussion om ikke vi lige kan….spise oksekød, tage lange bade, hæve temperaturen, flyve på ferie, tage bilen i stedet for cyklen, købe ting og sager fra Wish….(fortsæt selv listen)….og så kompensere senere.

Ongoing diskussion, hvor selv de yngste børn bruger argumenter om langsigtede virkninger, som man ellers kun møder hos forældre der vil overbevise børn om at julemanden skam findes eller hos klimaministre som bruger en Hockeystav til at skyde sine løfter i fremtids fjerne mål.

Og den form for argumentation kan jo forfines i alle aspekter af livet

Thomas vil være en god far senest i 2030
Thomas blev far for lidt mindre end et år siden og har været overrasket over, hvor mange timer han bruger på at skifte bleer og tørre mos op. Det er ikke nemt at få rollen som nybagt far til at passe med arbejdet som kontorchef i en større styrelse.
Derfor har han lavet en strategi: De kommende syv år vil han arbejde igennem, men derefter vil han bruge mere og mere tid hjemme i løbet af 2029 og 2030 med henblik på at nå målet om at være en god far senest med udgangen af 2030.
På et stykke papir har han tegnet en kurve, som ligner en hockeystav, og som viser, hvor god en far han skal være i hvert enkelt år frem mod 2030. Den er heldigvis flad i starten, så der kan han blive på kontoret indtil ved 19-tiden, men til sidst stiger den drastisk. Det er også OK, for det giver en god følelse at vide, at han i 2030 vil nå målet, og faktisk har han allerede nu bestilt billetter til zoologisk have i 2029.

Christine har været utro. Men kompenserer med et troskabsbevis
Til en fest i den løbeklub, hvor Christine har været medlem de seneste fem år, har hun mødt en fyr, som er ti år yngre end hende. De havde sex første gang nede i klubhuset, og det var egentlig ikke meningen, at hun ville gøre det igen, for hun har en mand og to børn, som hun er meget glad for. Men så fortalte hendes veninde om noget, hun ikke havde hørt om før: troskabskompensation!
Det er meget udbredt på klimaområdet, hvor man for eksempel kan flyve hele verden rundt uden dårlig samvittighed, hvis bare man kompenserer ved at købe et stykke skov et sted i verden. Den metode er lige til at overføre på privatlivet. Derfor har Christines veninde skrevet under på, at hun ikke vil bolle uden om i perioden frem mod 2030, og på den måde har Christine frit lejde i hele aftaleperioden. Den samlede utroskabsmængde bliver på den måde holdt nede, hvilket er vigtigt for Christine, fordi hun egentlig er imod utroskab og elsker sin mand og sine børn.

Far har lært at sylte frugt af sin mormor. Det var mest pund til pundsyltning (halv sukker og halv frugt, til jer der tror pund er en britisk valuta)

Når syltningen var overstået skulle den rituelt afsluttes med at skrive etiketter med dato, årstal og syltetøjets navn. Så blev det sat i sylteskabet på loftet på den store gamle gård.
Så var HUN færdig.

Men hun havde jo heller ikke et kamera eller mobiltelefon og var heller ikke på sociale platforme, så hun kunne ikke lave den rituelle deling af foto på alle platforme med bemærkning om “se hvad jeg har lavet” (hvis man altså kan se fabrikationen på selfiet for bare ansigt)

Nå men jeg har altså lavet KIMCHI og selvom jeg også lærte at sylte argurker af de gamle bønder som havde forstand på agurksalat, så var Kimchi ikke på programmet for den enste af de asiatiske smage, som var nået derud hvor kragerne var vendt og jeg voksede op var tee (udtalt med dobbelt vokal og stød, så ordet var længere end kaf, som vi drak når vi ikke var syge)

MEN det, at jeg deler fotoet betyder at jeg har fokus på produktet og nogle af jer vil huske det når I kommer og spiser hos os og måske spørger, skal vi ikke have Kimchi til? (Eller husk lige at spørge for ellers går det i glmslens forrådnelse)

Derfor ender det forhåbentlig ikke med jeg har et helt rum med syntede produkter fra haven, sådan som vi opdagede min mormor havde, da hun skulle herfra og vi skulle rydde gården. Hun havde hvert år syltet alt hvad der var at høste i haven, men vi var vist ikke helt så opmærksomme på det, for hun delte det jo kun glasvis og lejlighedsvis når vi sad rundt om bordet IRL.

I #Farsunivers deler vi glad og gerne, men sætter mest pris på når vi også kan smage sammen. Dog går der nogle uger før Kimchi er fermentert helt færdig.

(Og så får i lige et potpourri af noget af det der er fermenteret fra #urbangarden i #farskøkken tallerkensmækkerkapers, hyldebærkapers, grønne blommer til nordiske oliven, grønne tomater, grønne brombær og sikkert mere, men insta har en grænse på ti foto og så er der jo nok ikke mere)

“Jeg kører ikke to timer for at se på døde grise” svarede fruen bestemt, da den kunstsultne far forslog en smut til Fuglsang Kunstmuseum på Lolland nu hvor ungerne var fløjet momentant fra reden, men stemningen ændrede sig markant da han forsatte “jeg havde ellers tænkt en overnatning på den nærliggende Fuglsang Herregård….og her må man have HUND med” hvilket fik fruen til at lyse op i et smil og sige “nej hvor dejlig, det vil jeg gerne”

• 

Så var der lagt i ovnen til en tur til sydhavsøerne, med far ved roret og uden de store forventningsafstemninger til aktivitet, fouragering og påklædning. Men da ægteviven som de fleste andre københavnerfruer fra den urbane kreative klasse, som regl var iklædt vatteret Jumpsuit med tilhørende vandrestøvler så snart de er mere end 10 meter fra bopælen og ofte med hund, fandt det maskuline familieoverhoved det ikke nødvendigt med direktiver om påklædning.

• 

Men det skulle han måske have gjort, for københavnerfruen havde klædt sig pænt på, når nu de skulle på landet.

Men trods mudrede sko, fik #farsunivers uden børn en fantastisk kunstoplevelse og var klar til en lækker middag, på Fuglsang Herregård, mens den lille hund fik lov at hygge sig alene på værelset i annekset.

• 

Så mens Mor og Far nød middagen i de herskabelige omgivelser, så den lille hund også sin chance for at sætte gang i forbruget efter Coronakrisen, så den havde sørget for at vi fra #farsuniversNuMedHund også skulle erstatte en designer fodskammel. Det klarede den ganske godt, for det forøgede regningen med nogle hundrede procent og hvem vil ikke gerne støtte godt svensk Laminodesign, det danske handelsliv og sikkert også københavnske butikker der sælger rene hvide sko.

LÆS OGSÅ Kan en hund lugte affektionsværdi når den hæger? Det havde nok været nemmere at få det fjerde barn – 20.dec #Farsunivers #NuMedHund

• 

Således opløftet af, at have bidraget til at der igen kommer gang i hjulene i det danske samfund, drog familien hjemover med et enkelt pitstop på Dodekalitten som kunne modstå selv de skarpeste hvalpetænder.

Men tjek lige selv ham der Allan Otte og hans moderne tolkning af landskabsmaleriet ud, det er så tankevækkende. Allan Otte vil ikke skønmaleriet. Han, som selv er opvokset på en gård, vil vise os naturen, som vi virkeligt omgås den og virkeligt anvender den, og han gør det med sit altid køligt, registrerende blik. Det er dybt foruroligende og påfaldende smukt og grimt på samme tid.

Det havde nok været nemmere at få det fjerde barn – 23.dec. Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer.

I #Farsunivers tager vi det med smitterisiko og Corona meget seriøst, derfor har vi siden november afpasset vores sociale omgangskreds, således at vi ikke er mere end 10 der indgår i den sociale omgangskreds eller sidder ved samme bord.

Det udfordrer naturligvis endnu mere op til jul, men vi er også enige om at vi stadig begrænser os til se 10 ud over de vi deler bord med til daglig.

Juleaften skal vi således kun have besøg af den udeboende søn, samt mormor og morfar AKA SVIGERMOR og SVIGERFAR. Det gentager vi juledagene, og her udvidet med svigersøn, svigerinde og svoger med unger. I julemåneden har vi derudover kun haft besøg af vores nabo og deres søn, som er legekammeraten til den mindste, og far har besøgt sin Mor på plejehjem.

På den vis er vi faktisk oppe på 10 i den sociale omgangskreds og da vi i #Farsunivers er udvidet #NuMedHund er der opstået et dilemma. For den omkringfarende hund bør vel i den grad tælle med og så er vi pludselig oppe på 11 i den sociale boble.

I #Farsunivers vil vi nødigt risikere et regeringsindgreb om aflivning og nedgravning ude ved badebassinet i haven til følge, så der må handles.

Så det ender nok med, at Far må træffe den tunge beslutning om hvem der skal ud af boblen og det er jo et sandt dilemma – hund eller svigermor, og ved julebordet må far klart erkende at han foretrækker svigermor.